KLIMAKRISE NEJ TAK!
– ja tak til klimasikring og bæredygtighed
Af Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder af Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
Hvordan får vi den nyvundne klimaopmærksomhed til at blive til bred folkeoplysning om en reel bæredygtig udvikling i verden?”
En reel folkelig oplysning om bæredygtig udvikling kræver en vedvarende proces med fokus på de gode eksempler og med opbygning af netværk for grønne løsninger og afholdelse af debatmøder om de politiske løsninger.
Folkeoplysningsforeningen Øko-net byder klimaåret velkomment med et 15 års jubilæums-seminar d. 24. januar med temaet: Klimakrise Nej Tak – ja tak til klimasikring og bæredygtighed.
Vi har den vision, at politikerne starter en debat om, hvordan civilsamfundet og det folkelige bæredygtighedsarbejde skal inddrages og støttes i det fremtidige arbejde for at løse klimakrisen.
Gammelkendt problemstilling
Klimaproblemet er ikke nyt, det har været en del af miljøproblematikken siden fra før FN topmødet i Rio i 1992 om Miljø og Udvikling. Et af resultaterne dengang var Agenda 21-deklarationen, der blev fulgt af en række konventioner og spor (de såkaldte COP – Conference of the Parties) om klima, biologisk mangfoldighed, ørkenspredning mv.
Agenda 21-deklarationen var et handlingsprogram for, hvordan forvaltning, erhverv og civilsamfund skulle samarbejde om løsningerne. Agenda 21-deklarationen var således en invitation til civilsamfundet, fra de statslige regeringer til at deltage i løsningen af miljø- og udviklingsproblemerne. I 2002 blev mødet i Rio fulgt op af Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling, der blev afholdt i Johannesburg. Et af de store punkter på dagsordenen var de enkelte landes præsentation af en national strategi for bæredygtig udvikling. Et andet problem, der var fokus på, var, at det ikke var lykkedes at få begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), som var lanceret med Agenda 21-deklarationen fra 1992, til at få fodfæste i virkeligheden. Og umiddelbart efter mødet i Johannesburg erklærede FN, at perioden fra 2005-2014 skulle være et FN tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
Større folkeligt kendskab
I Øko-net kan vi se tilbage på 15 års folkeoplysning og projekter om økologi og bæredygtighed. Umiddelbart efter Rio-topmødet i 1992 var der stor fokus på miljø og bæredygtighed, og op igennem 90’erne og indtil Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling var der en række folkelige initiativer, der forsøgte at engagere borgerne i løsningen af miljøproblemerne. Dette var bl.a. finansieret af Den Grønne Fond, og der var lokale miljøvejledere i form af Grønne Guider. Desuden var der stor fokus på det lokale Agenda 21-arbejde, og op til Johannesburg-topmødet var der fokus på, hvordan en national strategi for bæredygtig udvikling skulle se ud. Dette arbejde og dets folkelige udbredelse fik dog en brat ende med dannelsen af regeringen VK(O), der så det som sit fornemmeste hverv at stoppe alt det folkelige miljøarbejde – under parolen ’nej til smagsdommere’.
Vi efterlyser vi derfor et fornyet danske Agenda 21-arbejde, samt et større folkeligt kendskab til processen omkring Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. En strategi, der nu har ladet vente på en revidering i snart 1 1/2 år, siden den var i høring i sommeren 2007. Hvorfor er den ikke i centrum for vores danske bidrag til at løse klimakrisen? Og når vi så samtidig ved, at FN fra 2005-2014 har etableret et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, hvorfor har det så ikke en større bevågenhed?
Redskaber og handle muligheder
En reel folkelig oplysning om bæredygtig udvikling kræver en vedvarende proces med fokus på de gode eksempler og med opbygning af netværk for grønne løsninger og afholdelse af debatmøder om de politiske løsninger.
I Øko-net har vi skabt flere redskaber for at støtte op om en folkelig forankret, bæredygtig udvikling, fx har vi etableret en stor database, Øko-info, med De Grønne Sider, Øko-kalenderen, Det Grønne Bibliotek, hvor man kan søge på organisationer, arrangementer og udgivelser. I arbejdet med UBU, har vi sammen med Idébanken (fra Oslo, Norge) og Ekocentrum (fra Göteborg, Sverige) udviklet konceptet Balanceakten, der er et redskab for skoler, der vil arbejde med UBU. Via tre mål kan man flytte sin uddannelse i en bæredygtig retning. De tre mål i Balanceakten er:
- Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis
- Institutionens drift er bæredygtig
- Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling
Folkelig bæredygtighed
Desværre er der stadig ikke med de nye grønne signaler fra regeringen åbnet op for et fornyet samarbejde omkring en folkelig forankret bæredygtighed. Det kan forekomme besynderligt. Da mange af de nævnte initiativer jo netop er anbefalet fra FN, og da regeringen jo har indrømmet sin fejltagelse omkring nedlukningen af en del af det daværende miljøarbejde, må det vel være en formsag at få genskabt nogle af de folkelige projekter.
Links:
Programmet til Øko-nets 15 års jubilæums-seminar d. 23.-24. januar på Galleri Galschiøt i Odense kan hentes på www.eco-net.dk og direkte her:
http://web.eco-net.dk/home/program_eco-net_2009.pdf
I forlængelse af dette debatindlæg er der fredag aften d. 23. januar en visionsdebat med emnet: “Hvordan får vi den nyvundne klimaopmærksomhed til at blive til bred folkeoplysning om en reel bæredygtig udvikling i verden?”
Debatten starter med et indledende oplæg af Steen Gade, SF
Læs mere om UBU her:
www.ubu10.dk
www.balanceakten.dk
mandag den 19. januar 2009
torsdag den 4. december 2008
Skal Foghs nye politik få effekt skal civilsamfundet med
– åbent svar til Anders Fogh Rasmussen
Kommentar til ’Fogh & Lomborg’ artikel (Anders Fogh: Lomborg er værdifuld) i Information d. 19.11.2008, fra Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net
Kære Anders Fogh! Det er tankevækkende at følge dig som miljøforkæmper. Men når jeg læser følgende citat fra dig i Information d. 19.11.,08, så er jeg bange for, at du ikke helt har forstået hvad det var FN Rio-konferencen i 1992 anbefalede. Det skal jeg til gengæld hjælpe med at friske op til sidst i dette indlæg. Men du siger:
”Jeg synes, Bjørn Lomborg kan bidrage værdifuldt, ligesom andre kan. Nu har jeg sat en klar kurs, når det gælder klimapolitikken, og den kan hverken Lomborg, eller andre være i tvivl om. Men jeg vil meget gerne høre forskellige bud på, hvordan vi bedst når de mål... ...Jeg har været meget åben omkring den erkendelsesproces, jeg selv har været igennem. Derfor hører jeg også til dem, der ikke på forhånd vil udelukke argumenter. Jeg syntes ærligt talt, at det er fattigt, hvis man i den politiske debat vil afskære nogen fra at komme frem med deres synspunkter”.
Det er jo et glimrende synspunkt, der åbner op for en bred demokratisk debat om bæredygtig udvikling. Men dette synspunkt var ikke bærende, da du i din forrige periode som miljøfornægter, og i din vingeklipning af Miljø- og Energiministeriet uden videre lukkede Den Grønne Fond, der netop støttede civilsamfundets inddragelse i at løse samfundets miljøudfordringer.
Opfølgningen på Rio-konferencen var Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002. Her havde du inviteret danske ngo’ere og andre danske deltagere til reception, og i din tale roste du de danske ngo’ere for deres store indsats, selvom det kun var få måneder efter at regeringen havde fjernet alle midler som Den Grønne Fond havde støttet det folkelige miljøarbejde med. Efterfølgende havde jeg mulighed for at kommentere det forhold til dig, og du svarede: ”Ngo’ere på statstilskud – det hænger jo ikke sammen”.
Men til det er der vel flere svar!
Det er rigtigt, at ngo’ere ikke skal være 100% på statstilskud, som højskoler, landbrug og meget andet heller ikke er, selvom de modtager stor støtte fra det offentlige. Men det vil i et demokratisk samfund altid være ønskeligt, at civilsamfundet indgår i løsningen af samfundets problemer og udfordringer.
Det var netop et af hovedbudskaberne fra Rio-konferencen i 1992 om ’miljø og udvikling’, via Agenda 21-deklarationen, der blev fulgt af en række konventioner om klima, biologisk mangfoldighed, ørkenspredning mv. Men især Agenda 21-deklarationen var et handlingsprogram for, hvordan forvaltning, erhverv og civilsamfund skulle samarbejde om løsningerne.
Men med overskriften ’nej til smagsdommere’ lukkede du og regeringen, som noget af det første, det samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet med et pennestrøg. Men måske passede de løsninger, som mange grønne organisationer lavede folkeoplysning, pilotprojekter, formidlings- og undervisningsmaterialer om, ikke ind i datidens politik.
Men hvis der skal være handling bag din ændrede politik så betyder det, at der skal åbnes for en bredere inddragelse af civilsamfundet, herunder midler på finansloven, der støtter den proces. Men foreløbig er det åbenbart bare nogen, der kan få støtte.
For at få et godt fundament for dette samarbejde er der brug for en revidering af ’Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling’ – en strategi der desværre lader vente på sig fra regeringen (den var faktisk i høring i sommeren 2007 og er endnu ikke offentliggjort endnu – hvorfor?). Dertil mangler vi også fra regeringen strategien for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) (jf. forpligtigelserne i forhold til FN-tiåret 2005-2014 om UBU) , som skulle have været klar for over ét år siden – hvorfor?
Skal dette samfund løse sin klimakrise er det nødvendig at inddrage civilsamfundet og at få engageret alle uddannelser i opgaven – vi har brug for politisk lederskab nu, så vi kan komme i gang med arbejdet.
Info om bæredygtig udvikling og UBU findes på:
http://www.bu.dk
http://www.ubu10.dk
Med venlig hilsen
Lars Myrthu-Nielsen
Sekretariatsleder
Øko-net /
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
November 2008
Kommentar til ’Fogh & Lomborg’ artikel (Anders Fogh: Lomborg er værdifuld) i Information d. 19.11.2008, fra Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net
Kære Anders Fogh! Det er tankevækkende at følge dig som miljøforkæmper. Men når jeg læser følgende citat fra dig i Information d. 19.11.,08, så er jeg bange for, at du ikke helt har forstået hvad det var FN Rio-konferencen i 1992 anbefalede. Det skal jeg til gengæld hjælpe med at friske op til sidst i dette indlæg. Men du siger:
”Jeg synes, Bjørn Lomborg kan bidrage værdifuldt, ligesom andre kan. Nu har jeg sat en klar kurs, når det gælder klimapolitikken, og den kan hverken Lomborg, eller andre være i tvivl om. Men jeg vil meget gerne høre forskellige bud på, hvordan vi bedst når de mål... ...Jeg har været meget åben omkring den erkendelsesproces, jeg selv har været igennem. Derfor hører jeg også til dem, der ikke på forhånd vil udelukke argumenter. Jeg syntes ærligt talt, at det er fattigt, hvis man i den politiske debat vil afskære nogen fra at komme frem med deres synspunkter”.
Det er jo et glimrende synspunkt, der åbner op for en bred demokratisk debat om bæredygtig udvikling. Men dette synspunkt var ikke bærende, da du i din forrige periode som miljøfornægter, og i din vingeklipning af Miljø- og Energiministeriet uden videre lukkede Den Grønne Fond, der netop støttede civilsamfundets inddragelse i at løse samfundets miljøudfordringer.
Opfølgningen på Rio-konferencen var Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002. Her havde du inviteret danske ngo’ere og andre danske deltagere til reception, og i din tale roste du de danske ngo’ere for deres store indsats, selvom det kun var få måneder efter at regeringen havde fjernet alle midler som Den Grønne Fond havde støttet det folkelige miljøarbejde med. Efterfølgende havde jeg mulighed for at kommentere det forhold til dig, og du svarede: ”Ngo’ere på statstilskud – det hænger jo ikke sammen”.
Men til det er der vel flere svar!
Det er rigtigt, at ngo’ere ikke skal være 100% på statstilskud, som højskoler, landbrug og meget andet heller ikke er, selvom de modtager stor støtte fra det offentlige. Men det vil i et demokratisk samfund altid være ønskeligt, at civilsamfundet indgår i løsningen af samfundets problemer og udfordringer.
Det var netop et af hovedbudskaberne fra Rio-konferencen i 1992 om ’miljø og udvikling’, via Agenda 21-deklarationen, der blev fulgt af en række konventioner om klima, biologisk mangfoldighed, ørkenspredning mv. Men især Agenda 21-deklarationen var et handlingsprogram for, hvordan forvaltning, erhverv og civilsamfund skulle samarbejde om løsningerne.
Men med overskriften ’nej til smagsdommere’ lukkede du og regeringen, som noget af det første, det samarbejde mellem det offentlige og civilsamfundet med et pennestrøg. Men måske passede de løsninger, som mange grønne organisationer lavede folkeoplysning, pilotprojekter, formidlings- og undervisningsmaterialer om, ikke ind i datidens politik.
Men hvis der skal være handling bag din ændrede politik så betyder det, at der skal åbnes for en bredere inddragelse af civilsamfundet, herunder midler på finansloven, der støtter den proces. Men foreløbig er det åbenbart bare nogen, der kan få støtte.
For at få et godt fundament for dette samarbejde er der brug for en revidering af ’Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling’ – en strategi der desværre lader vente på sig fra regeringen (den var faktisk i høring i sommeren 2007 og er endnu ikke offentliggjort endnu – hvorfor?). Dertil mangler vi også fra regeringen strategien for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) (jf. forpligtigelserne i forhold til FN-tiåret 2005-2014 om UBU) , som skulle have været klar for over ét år siden – hvorfor?
Skal dette samfund løse sin klimakrise er det nødvendig at inddrage civilsamfundet og at få engageret alle uddannelser i opgaven – vi har brug for politisk lederskab nu, så vi kan komme i gang med arbejdet.
Info om bæredygtig udvikling og UBU findes på:
http://www.bu.dk
http://www.ubu10.dk
Med venlig hilsen
Lars Myrthu-Nielsen
Sekretariatsleder
Øko-net /
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
November 2008
søndag den 16. november 2008
Fogh er blevet klogere... - følger handling mon med?
Rent politisk omring miljøområdet, har det jo være en broget tid under Fogh-regeringen. Først lukkede regeringen de folkelige projekter under Den Grønne Fond (via lukningen af fonden). Og vi har hørt at ikke en fugl, ikke en fisk og ikke en frø har fået det dårligere under regeringen VK(O). Men selv udviklingen kan jo indhente en regeringsleder, og uanset tilskud til Bjørn Lomborg mv., brød klimakrisen ud i fuld lue med Al Gores film, En Ubekvem Sandhed, i september 2006, og vi oplevede et paradigmeskifte omkring klimaproblematikken.
Med den nye regering i november 2007 fik Danmark således Verdens første Klima- og Energiminister, og Danmark fik under Bali-mødet i december 2007 (COP13) lagt så meget i vægtskålen, at Danmark efterfølgende fik værtskabet for Klimatopmødet i 2009 (COP15).
Fossilfrit Danmark og grøn økonomi
På Venstres årsmøde i weekenden 15.-16. november 2008 har Anders Fogh Rasmussen endnu engang fremført at Danmark skal være et miljømæssigt foregangsland, fossilfrit. Han slog fast at en ny ’grøn økonomi’ er fremtiden for Danmark – og verden. Og han erkendte at Venstre ikke har været den energipolitiske avantgarde. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ville have håndteret decimeringen af Svend Aukens miljø- og energiministerium (og Den Grønne Fond) i 2001 på en anden måde, hvis han dengang havde haft den samme viden om den globale opvarmning, som han har i dag. Det erkendte Anders Fogh Rasmussen for første gang nogen sinde i et interview (http://politiken.dk/politik/article598674.ece) efter Venstres landsmøde i Herning d. 16. november 2008.
Det bliver spændende at se om Fogh også vil se på den historiske udvikling på bæredygtighedsområdet, herunder vigtigheden af civilsamfundets involvering, og indirekte det arbejde som en række ngo’ere udfører.
Det personlige møde med Fogh
Jeg glemmer aldrig den gang da jeg personligt mødte Fogh, under Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002. Under topmødet var danske ngo’ere og andre danske deltagere inviteret til reception af den danske regering og Anders Fogh Rasmussen. I sin tale roste han de danske ngo’ere for deres store indsats, men det kun få måneder efter at regeringen havde fjernet de midler som Den Grønne Fond havde støttet det folkelige miljøarbejde med. Jeg fik lejlighed til at kommentere det efterfølgende da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med Anders Fogh Rasmussen. Hans svar var følgende: ”Ngo’ere på statstilskud, det hænger jo ikke sammen”.
Men til det er der vel flere svar! Og dem har jeg gennemtænkt i årene.
Det er rigtigt at ngo’ere ikke skal være 100% på statstilskud (som højskoler, landbrug og meget andet heller ikke er, selvom de modtager stor støtte). Det er både sårbart og ufrit. Derfor skal en ngo forsøge at få sin grunddrift til at hænge sammen så man kan leve uafhængigt. Men det vil i et demokratisk samfund altid være ønskeligt at ngo’ere indgår i løsningen af samfundets problemer og udfordringer. Bæredygtig udvikling er en stor udfordring, og derfor var der efter Rio-topmødet for ’miljø og udvikling’ og Agenda 21-dagsordenen fra 1992 indskrevet en række projekter og metoder der skulle sikre en bæredygtig udvikling – og det krævede samarbejde og støtte.
Folkelig engagement og uddannelse for bæredygtig udvikling
I Danmark førte det til Den Grønne Fond og et væld af innovative miljøprojekter. Den nuværende regering har uden skelen lukket disse initiativer under en parole der hed: Nej tak til smagsdommere. Men der er behov for denne vekselvirkning i et samfund.
Og fx Øko-net har taget denne opgave op, og har som mission haft at skabe netværk og platform for folkelig engagement, erfaringsudveksling og debat om bæredygtighed bredt.
Dette har bl.a. foregået via opbygning af en stor database (http://www.eco-info.dk), De Grønne Sider, en omfattende kalender for grønne arrangementer, og en række folkemøder, udgivelser og deltagelse i paraplysamarbejder. Og et stort emne, vi har kæmpet for at få sat på dagsordenen herhjemme og i Norden, er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Dette er lykkedes, og processen kan følges på http://www.ubu10.dk – og dertil har vi udviklet et nordisk/internationalt projekt for UBU der hedder Balanceakten – og bygger på konkret handling for indførsel af UBU i alle former for uddannelser.
Grønne hilsner:-)
Lars Myrthu-Nielsen, seretariatsleder i Øko-net
Med den nye regering i november 2007 fik Danmark således Verdens første Klima- og Energiminister, og Danmark fik under Bali-mødet i december 2007 (COP13) lagt så meget i vægtskålen, at Danmark efterfølgende fik værtskabet for Klimatopmødet i 2009 (COP15).
Fossilfrit Danmark og grøn økonomi
På Venstres årsmøde i weekenden 15.-16. november 2008 har Anders Fogh Rasmussen endnu engang fremført at Danmark skal være et miljømæssigt foregangsland, fossilfrit. Han slog fast at en ny ’grøn økonomi’ er fremtiden for Danmark – og verden. Og han erkendte at Venstre ikke har været den energipolitiske avantgarde. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ville have håndteret decimeringen af Svend Aukens miljø- og energiministerium (og Den Grønne Fond) i 2001 på en anden måde, hvis han dengang havde haft den samme viden om den globale opvarmning, som han har i dag. Det erkendte Anders Fogh Rasmussen for første gang nogen sinde i et interview (http://politiken.dk/politik/article598674.ece) efter Venstres landsmøde i Herning d. 16. november 2008.
Det bliver spændende at se om Fogh også vil se på den historiske udvikling på bæredygtighedsområdet, herunder vigtigheden af civilsamfundets involvering, og indirekte det arbejde som en række ngo’ere udfører.
Det personlige møde med Fogh
Jeg glemmer aldrig den gang da jeg personligt mødte Fogh, under Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002. Under topmødet var danske ngo’ere og andre danske deltagere inviteret til reception af den danske regering og Anders Fogh Rasmussen. I sin tale roste han de danske ngo’ere for deres store indsats, men det kun få måneder efter at regeringen havde fjernet de midler som Den Grønne Fond havde støttet det folkelige miljøarbejde med. Jeg fik lejlighed til at kommentere det efterfølgende da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med Anders Fogh Rasmussen. Hans svar var følgende: ”Ngo’ere på statstilskud, det hænger jo ikke sammen”.
Men til det er der vel flere svar! Og dem har jeg gennemtænkt i årene.
Det er rigtigt at ngo’ere ikke skal være 100% på statstilskud (som højskoler, landbrug og meget andet heller ikke er, selvom de modtager stor støtte). Det er både sårbart og ufrit. Derfor skal en ngo forsøge at få sin grunddrift til at hænge sammen så man kan leve uafhængigt. Men det vil i et demokratisk samfund altid være ønskeligt at ngo’ere indgår i løsningen af samfundets problemer og udfordringer. Bæredygtig udvikling er en stor udfordring, og derfor var der efter Rio-topmødet for ’miljø og udvikling’ og Agenda 21-dagsordenen fra 1992 indskrevet en række projekter og metoder der skulle sikre en bæredygtig udvikling – og det krævede samarbejde og støtte.
Folkelig engagement og uddannelse for bæredygtig udvikling
I Danmark førte det til Den Grønne Fond og et væld af innovative miljøprojekter. Den nuværende regering har uden skelen lukket disse initiativer under en parole der hed: Nej tak til smagsdommere. Men der er behov for denne vekselvirkning i et samfund.
Og fx Øko-net har taget denne opgave op, og har som mission haft at skabe netværk og platform for folkelig engagement, erfaringsudveksling og debat om bæredygtighed bredt.
Dette har bl.a. foregået via opbygning af en stor database (http://www.eco-info.dk), De Grønne Sider, en omfattende kalender for grønne arrangementer, og en række folkemøder, udgivelser og deltagelse i paraplysamarbejder. Og et stort emne, vi har kæmpet for at få sat på dagsordenen herhjemme og i Norden, er Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Dette er lykkedes, og processen kan følges på http://www.ubu10.dk – og dertil har vi udviklet et nordisk/internationalt projekt for UBU der hedder Balanceakten – og bygger på konkret handling for indførsel af UBU i alle former for uddannelser.
Grønne hilsner:-)
Lars Myrthu-Nielsen, seretariatsleder i Øko-net
torsdag den 11. september 2008
En glædelig nyhed til folkeoplysningen i Danmark
Samfundets støtte til civilsamfundets klimaforum?
En glædelig nyhed i dagens radioavis kl. 8.00. Nyheden handlede om at det er vigtigt at civilsamfundet også deltager aktivt i løsningen af klimakrisen. Således er der nu flere partier i folketinget der er positive omkring at støtte et alternativt civilsamfundsmøde i forbindelse med Klimatopmødet COP15 i december 2009. I forvejen ikke nogen uvant begivenhed i forbindelse med den slags topmøder, men foreløbig har pengekassen været lukket fra regeringen. Men nu har et nedsat forum arbejdet på at få lukket op for denne del af et topmøde i Danmark - og udmeldingen i Radioavisen var, at S støtter ideen, at Eivind Vesselbo fra Venstre syntes at det er vigtig, men han vil dog ikke sætte beløbsstørrelse på eller hvornår et beløb vil blive givet. Men Johs. Poulsen fra Radikale er mere kontant, han/de arbejder for at der på finansloven 2009 afsættes 50 millioner kroner til dette initiativ. Det er i så fald 20 millioner mere end de 30 millioner der blev brugt på et civilsamfundsmøde under det socialetopmøde i København i 1995.
50 millioner svare også til hvad der om året under den forrige regering blev givet til det folkelige miljøarbejde via Den Grønne Fond.
Det er glædeligt at der nu er en dialog om det folkelige spor/den folkelige oplysning om bæredygtig udvikling og dermed løsninger på klimakrisen. Og det er så sandelig på tide at der sættes midler af til dette arbejde - folkeoplysning koster penge, og er livsnødvendig. Sammenholdt med at regeringen heller ikke har villet støtte økonomisk op om FN tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ( læs mere på www.ubu10.dk ) så er det med at få den kommende finanslov til at være starten på en ny æra for den folkelige oplysning på dette vigtige område i Danmark, og forhåbentlig en kommende omstilling for det danske uddannelsessystem til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling .
Jeg krydser fingre for dig Danmark!
Mvh.
Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net
PS - velkommen til vores nye blog i Øko-net regi - vi ser frem til en god debat og respons!
En glædelig nyhed i dagens radioavis kl. 8.00. Nyheden handlede om at det er vigtigt at civilsamfundet også deltager aktivt i løsningen af klimakrisen. Således er der nu flere partier i folketinget der er positive omkring at støtte et alternativt civilsamfundsmøde i forbindelse med Klimatopmødet COP15 i december 2009. I forvejen ikke nogen uvant begivenhed i forbindelse med den slags topmøder, men foreløbig har pengekassen været lukket fra regeringen. Men nu har et nedsat forum arbejdet på at få lukket op for denne del af et topmøde i Danmark - og udmeldingen i Radioavisen var, at S støtter ideen, at Eivind Vesselbo fra Venstre syntes at det er vigtig, men han vil dog ikke sætte beløbsstørrelse på eller hvornår et beløb vil blive givet. Men Johs. Poulsen fra Radikale er mere kontant, han/de arbejder for at der på finansloven 2009 afsættes 50 millioner kroner til dette initiativ. Det er i så fald 20 millioner mere end de 30 millioner der blev brugt på et civilsamfundsmøde under det socialetopmøde i København i 1995.
50 millioner svare også til hvad der om året under den forrige regering blev givet til det folkelige miljøarbejde via Den Grønne Fond.
Det er glædeligt at der nu er en dialog om det folkelige spor/den folkelige oplysning om bæredygtig udvikling og dermed løsninger på klimakrisen. Og det er så sandelig på tide at der sættes midler af til dette arbejde - folkeoplysning koster penge, og er livsnødvendig. Sammenholdt med at regeringen heller ikke har villet støtte økonomisk op om FN tiåret for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ( læs mere på www.ubu10.dk ) så er det med at få den kommende finanslov til at være starten på en ny æra for den folkelige oplysning på dette vigtige område i Danmark, og forhåbentlig en kommende omstilling for det danske uddannelsessystem til Uddannelse for Bæredygtig Udvikling .
Jeg krydser fingre for dig Danmark!
Mvh.
Lars Myrthu-Nielsen, sekretariatsleder i Øko-net
PS - velkommen til vores nye blog i Øko-net regi - vi ser frem til en god debat og respons!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
