Hvordan får vi den nyvundne klimaopmærksomhed til at blive til bred folkeoplysning om en reel bæredygtig udvikling i verden?”

KLIMAKRISE NEJ TAK!
– ja tak til klimasikring og bæredygtighed

Af Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder af Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

Hvordan får vi den nyvundne klimaopmærksomhed til at blive til bred folkeoplysning om en reel bæredygtig udvikling i verden?”

En reel folkelig oplysning om bæredygtig udvikling kræver en vedvarende proces med fokus på de gode eksempler og med opbygning af netværk for grønne løsninger og afholdelse af debatmøder om de politiske løsninger.

Folkeoplysningsforeningen Øko-net byder klimaåret velkomment med et 15 års jubilæums-seminar d. 24. januar med temaet: Klimakrise Nej Tak – ja tak til klimasikring og bæredygtighed.
Vi har den vision, at politikerne starter en debat om, hvordan civilsamfundet og det folkelige bæredygtighedsarbejde skal inddrages og støttes i det fremtidige arbejde for at løse klimakrisen.

Gammelkendt problemstilling
Klimaproblemet er ikke nyt, det har været en del af miljøproblematikken siden fra før FN topmødet i Rio i 1992 om Miljø og Udvikling. Et af resultaterne dengang var Agenda 21-deklarationen, der blev fulgt af en række konventioner og spor (de såkaldte COP – Conference of the Parties) om klima, biologisk mangfoldighed, ørkenspredning mv.
Agenda 21-deklarationen var et handlingsprogram for, hvordan forvaltning, erhverv og civilsamfund skulle samarbejde om løsningerne. Agenda 21-deklarationen var således en invitation til civilsamfundet, fra de statslige regeringer til at deltage i løsningen af miljø- og udviklingsproblemerne. I 2002 blev mødet i Rio fulgt op af Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling, der blev afholdt i Johannesburg. Et af de store punkter på dagsordenen var de enkelte landes præsentation af en national strategi for bæredygtig udvikling. Et andet problem, der var fokus på, var, at det ikke var lykkedes at få begrebet Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU), som var lanceret med Agenda 21-deklarationen fra 1992, til at få fodfæste i virkeligheden. Og umiddelbart efter mødet i Johannesburg erklærede FN, at perioden fra 2005-2014 skulle være et FN tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Større folkeligt kendskab
I Øko-net kan vi se tilbage på 15 års folkeoplysning og projekter om økologi og bæredygtighed. Umiddelbart efter Rio-topmødet i 1992 var der stor fokus på miljø og bæredygtighed, og op igennem 90’erne og indtil Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling var der en række folkelige initiativer, der forsøgte at engagere borgerne i løsningen af miljøproblemerne. Dette var bl.a. finansieret af Den Grønne Fond, og der var lokale miljøvejledere i form af Grønne Guider. Desuden var der stor fokus på det lokale Agenda 21-arbejde, og op til Johannesburg-topmødet var der fokus på, hvordan en national strategi for bæredygtig udvikling skulle se ud. Dette arbejde og dets folkelige udbredelse fik dog en brat ende med dannelsen af regeringen VK(O), der så det som sit fornemmeste hverv at stoppe alt det folkelige miljøarbejde – under parolen ’nej til smagsdommere’.

Vi efterlyser vi derfor et fornyet danske Agenda 21-arbejde, samt et større folkeligt kendskab til processen omkring Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling. En strategi, der nu har ladet vente på en revidering i snart 1 1/2 år, siden den var i høring i sommeren 2007. Hvorfor er den ikke i centrum for vores danske bidrag til at løse klimakrisen? Og når vi så samtidig ved, at FN fra 2005-2014 har etableret et tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, hvorfor har det så ikke en større bevågenhed?

Redskaber og handle muligheder
En reel folkelig oplysning om bæredygtig udvikling kræver en vedvarende proces med fokus på de gode eksempler og med opbygning af netværk for grønne løsninger og afholdelse af debatmøder om de politiske løsninger.
I Øko-net har vi skabt flere redskaber for at støtte op om en folkelig forankret, bæredygtig udvikling, fx har vi etableret en stor database, Øko-info, med De Grønne Sider, Øko-kalenderen, Det Grønne Bibliotek, hvor man kan søge på organisationer, arrangementer og udgivelser. I arbejdet med UBU, har vi sammen med Idébanken (fra Oslo, Norge) og Ekocentrum (fra Göteborg, Sverige) udviklet konceptet Balanceakten, der er et redskab for skoler, der vil arbejde med UBU. Via tre mål kan man flytte sin uddannelse i en bæredygtig retning. De tre mål i Balanceakten er:
- Undervisningen omfatter bæredygtighed i teori og praksis
- Institutionens drift er bæredygtig
- Institutionen skaber folkeoplysning samt folkelig og politisk debat om bæredygtig udvikling

Folkelig bæredygtighed
Desværre er der stadig ikke med de nye grønne signaler fra regeringen åbnet op for et fornyet samarbejde omkring en folkelig forankret bæredygtighed. Det kan forekomme besynderligt. Da mange af de nævnte initiativer jo netop er anbefalet fra FN, og da regeringen jo har indrømmet sin fejltagelse omkring nedlukningen af en del af det daværende miljøarbejde, må det vel være en formsag at få genskabt nogle af de folkelige projekter.


Links:
Programmet til Øko-nets 15 års jubilæums-seminar d. 23.-24. januar på Galleri Galschiøt i Odense kan hentes på www.eco-net.dk og direkte her:
http://web.eco-net.dk/home/program_eco-net_2009.pdf

I forlængelse af dette debatindlæg er der fredag aften d. 23. januar en visionsdebat med emnet: “Hvordan får vi den nyvundne klimaopmærksomhed til at blive til bred folkeoplysning om en reel bæredygtig udvikling i verden?”
Debatten starter med et indledende oplæg af Steen Gade, SF

Læs mere om UBU her:
www.ubu10.dk
www.balanceakten.dk